lørdag den 28. april 2012

Overraskelsesbesøg i Skjern - søndag

Søndag var Elias igen tidligt på færde til trods for at han først blev puttet lørdag aften en hel time senere end normalt. Han tog dog også sin morgenlur sammen med farmand, som slet ikke stod op før Elias gjorde det efter morgenluren...

Formiddagen blev brugt på at hygge og spise rundstykker, se lidt tegnefilm og lege med lidt af Bedstemors legesager...

Efter middagsmaden begyndte vi at pakke bilen sammen, som vi havde fået lov til at låne til at køre tilbage til Aalborg i og hvor var det dog dejligt, for busturen havde godt nok været lidt af en prøvelse alligevel... Der gik ikke længe fra vi var kommet i bilen og til at jeg kunne sende dette billede tilbage med tak for en dejlig dejlig weekend.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...