søndag den 18. september 2011

Jamen det er da en naturens gang...

... ja, det har jeg da været overbevist om hele tiden - altså lige indtil jeg fødte og gik på barsel... Det der med at skulle til at aflevere sit barn i dagpleje/vuggestue er en grum realitet, som er ved at vise sit grimme ansigt herhjemme og jeg bryder mig bestemt slet ikke om det! 

Der er nu kun 2 måneder til Elias skal starte i dagpleje (eller vi skal da lige have en plads til ham inden) og jeg har på fornemmelsen, at det bliver væsentligt hårdere for mig end for ham (eller det håber jeg da) og øjnene løber næsten i vand, når jeg tænker på alle de ting, som han lære og laver i dagplejen, som jeg går glip af! Men jeg må sige til mig selv, at det både er for hans og mit bedste - på den måde vokser vi begge - han i en tid fyldt med skønne nye oplevelser sammen med andre børn og jeg forhåbentligt i et job og omgang med omgivet af dejlige kollegaer.

Det bliver hårdt - no doubt about it og det er bare noget vi skal igennem - men jeg havde dog aldrig troet, at jeg - som altid har stræbt efter at være karrierekvinde - skulle have lyst til at smide håndklædet i ringen, inden jeg overhovedet har fået mit første reelle job og erklære, at jeg vil være hjemmegående mor, for jeg kunne slet ikke holde den tanke ud at overlade min lille baby til andre..

Et eller andet sted er det vel nok noget mange mødre går igennem med deres første barn, men bliver det nogensinde nemmere??? Jeg skal i hvert fald nok være den der møder tidligere ind på arbejde, for hurtigere at kunne få fri igen til at hente min lille Elias - det er nemlig den ordning vi får herhjemme - far aflevere, fordi han møder senere, mens mor henter igen... en lousy fordeling mener far, men det kan ikke blive anderledes, for han har ikke mulighed for at hente mere end én dag om ugen, men det skal han så til gengæld også have lov til! 


Helt ærligt! Hvem ville ikke have lyst til at blive hjemme hos sådan et par gavtyve her...
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...