fredag den 12. august 2011

Tænder og babysvømning

Elias' første tænder er så småt ved at bryde igennem og det har været noget hårdt for os alle - nogle dage med lidt for lidt søvn og meget gråd men også gode dag, med ret meget søvn og mindre gråd og frustration. Og hold nu op hvor den lille mand kan brokke sig! Han stikker alt hvad han kan i munden (også tigerdyrets hale!) og så får den ellers på alle tangenter - han tygger og siger "auvauvavuavuauv" - man skulle ikke tro det kunne lade sig gøre, men det går skam fint med at brokke sig over de kløende gummer alt imens man stikker hele hånden i munden og gnaver... Selv når han skal have grød, tror han, at han skal gnave i skeen, så det er lidt en udfordring at give ham grød lige for tiden... Jeg håber det bliver bedre snart, for han bliver ikke rigtig mæt af mælken, synes jeg, han skal have de der to gange grød om dagen også, for at det hjælper...

I søndags var vi så på rundvisning i det svømmeland, hvor Elias og jeg starter til babysvømning i dag - det var super hyggeligt! Hende der viste os rundt fortalte en masse nyttige ting og det er nogle rigtig fine faciliteter de har derovre på den anden side af fjorden. Faktisk er jeg nu endnu mere glad for, at det var i Nørresundby vi kunne få plads i stedet for Aalborg, for de har ikke rigtig noget at tilbyde i forhold til... Vi brugte mandag på at øve os i at være i bad under bruseren, bare Elias og mig, for det har ellers været Thomas, der har haft ham med under bruseren før, men jeg skal jo også kunne håndtere det nu, hvor jeg er helt alene om det til babysvømningen...

Hvordan gik det så i tirsdags, spørger i nok... Det gik udover al forventning! Han var som en lille fisk i vandet og ELSKEDE det. Han var meget fortrolig med det lige fra starten og synes det var super hyggeligt og sjovt med de forskellige øvelser. Han tog det hele rigtig godt, også skifte tøj, komme i bad og gøre sig færdig efter at svømningen var slut. Han glemte helt, at han måske var sulten og tog sig en god lur på vej ned til fars arbejde... Da vi så kom hjem fik han en ordentlig tår mælk og faldt i søvn i mine arme. Han gik fuldstændig kold... Det havde været en rigtig dejlig dag!

Nu glæder vi bare til at komme af sted igen og forhåbentlig næste gang med den fotograf, som vi manglede sidst...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...