torsdag den 30. december 2010

Besøg hos lægen...

I går var vi en tur forbi lægen, for lige at få tjekket op på situationen før jul med observation for svangerskabsforgiftning og jeg kan kun sige, at lægetjekket kun gav gode resultater. En rigtig god nyhed til at gå ind i det nye år på... 

Der var ingen spor af æggehvidestof eller sukker i urinen og faktisk vejede jeg 500g mindre end hos jordemoderen. Derudover var mit blodtryk faldet og hun sagde, at sådan som mine tal lå der, så ville hun frikende mig. Selvfølgelig skulle jeg holde øje med meget vand i kroppen og pludselige vægthop, men ellers var det alt i alt rigtig positivt...

Nytåret skal fejres sammen med lillebror, svigerbedste og onkel Poul. Jeg står for desserten og kransekage mens Poul har påtaget sig alle andre forberedelser. Vi har købt lidt serpentiner, så vi også kan pynte en smule op på bordet og sådan, det er nu så hyggeligt og jeg er en af dem, der synes, at nytårspynt er næsten lige så stort et must som julepynten er... Den ryger dog ned herhjemme i morgen. Jeg har allerede pillet noget af det ned, så vi igen kan begynde at sætte ting og sager op i lejligheden... Måske skal vi endda have hængt billeder op på væggen snart! Det glæder jeg mig rigtig meget til, for så kan vi også få gjort plads til at sætte puslebord og seng op inde i soveværelset og gøre klar til lillemandens ankomst. 

Lige som jeg troede, at han ikke kunne blive meget mere aktiv, så tog han bogstavlig talt en stor drejning inde i maven! Jeg har ikke før følt så tydeligt, at han har vendt sig og strukket sig og sådan, men det kan jeg godt nok mærke nu. Han har også fået en vane med, at han ikke rigtig har lyst til at falde til ro, før hans far kommer i seng og lægger hånden på maven... Det håber jeg godt nok ikke holder ved, når han kommer ud, for så får jeg da mit hyr med de to mænd!

mandag den 27. december 2010

Hverdag igen for en stund og første tøjkøb

Så kom vi på den anden side af julen og vi er igen så småt ovenpå efter en begivenhedsrig en af slagsen... 

Men jeg må jo hellere starte med at fortælle, hvad der skete før julen gjorde sin entre... Jeg var til jordemoderen d. 22. december, hvor jeg havde en tid kl. 10.20... Jeg kom derned og der var ganske stille i forhold til de sidste par gange og det lød som om de havde haft mange aflysninger. Men jeg kom ind og snakkede med min jordmoder om hvordan det var gået siden sidst og så skulle jeg ellers måles, vejes og lyttes til på alle ledder og kanter... Først blev mit blodtryk målt - forhøjet... Så skulle jeg lige af med en urinprøve, den gav så udslag for sukker og æggehvidestof.... Nå, men hun sagde, at det med blodtrykket kunne sagtens skyldes, at jeg lige var gået derom og ikke havde hvilet inden, så det ville hun lige få mig til inden jeg gik. 

Så mig op på briksen og fik krænget alle lagene af tøj ned, så jordemoderen kunne komme til at føle, måle osv. Hun fik mærket (mast!) sig frem til, at bettemand lå med hovedet nedad og hans numse var oppe ved ribbenene og så skød hun ham til lige omkring 1400g i vægt... hun målte maven (livmoderen) og så skulle vi høre hjertet, som bankede lystigt derudaf... Det var super dejligt at høre! Så var det ned fra briksen og mig over på vægten... puhhh fortryder lidt at jeg hoppede op på den, for det var som om den skreg "vil du godt stige ned igen dit store læs!" Jeg havde skisme taget hele 5 kg på siden sidste vejning for en måned siden og det var bestemt ikke godt! Jeg giver klejnerne, julebag og al den konfekt skylden, som jeg har lavet i min julekalender... Jordemoderen var heller ikke helt tilfreds... 

Jeg var også ret nedslået efter den oplevelse og skyndte mig (så meget man nu kan som gravid) at få støvlerne på igen, hvorefter jeg skulle ned og hvile i deres gymnastikrum. Jordemoderen fandt nogle underlag (mindede mig SÅ meget om min tid som spejder) frem på gulvet til mig, en pude og et tæppe og så skulle jeg ellers bare ligge der og blomstre i en halv time... Det blev godt nok til meget mere end en halv time, for jordemoderen havde ikke lige set, at det var en ny-gravid hun skulle have til konsultation og de tager jo gerne lidt længere tid i den første samtale... Men hun tog på ny mit blodtryk og efter mit laaaaange hvil var mit blodtryk stadig forhøjet og hun meddelte mig, at hun ville sætte mig under observation for svangerskabsforgiftning, for jeg havde alle begyndelsessymptomerne på det; forhøjet blodtryk, æggehvidestof i urinen og hurtig vægtstigning... Jeg skulle således gå hjem og få en tid hos min læge til at få tjekket blodtryk og urin igen helst d. 27 december, hvis det kunne lade sig gøre... 
Jeg var virkelig ked af det og nedtrykt, da jeg gik derfra... Alt er jo gået godt med graviditeten indtil videre og så skulle sådan noget ødelægge det hele og sætte både mig og baby i fare for at noget kan gå galt... Da jeg kom hjem, ringede jeg til lægen for at få en tid, men de havde lukket her mandag og tirsdag, så jeg fik først en tid onsdag d. 29. december. Resten af dagen brugte jeg på at læse om svangerskabsforgiftning og jo mere jeg læste, jo mere bange og ked af det blev jeg. Jeg skal hele tiden huske mig selv på, at jeg ikke har fået det konstateret, men er blevet sat under observation for det, så jeg skal passe på mig selv og baby, ikke spise alt for usundt og nogle siger jeg skal slappe af, mens jeg andre steder får at vide, at motion også kan mindske risikoen for, at det udvikler sig... Jeg har derfor taget beslutningen om, at til januar vil jeg købe mig et klippekort til svømmehallen og så smutte derud og få lidt motion... Det bliver nu nok en smule kedeligt at skulle gøre alene, men jeg må bare få det bedste ud af det hele...

Thomas startede arbejde igen i dag... godt det ikke er mig, der står i butik i år på store "julegave-byttedag" - det plejer altid at være en ekstra udfordring at stå i butik på sådan en dag...

Jeg brugte dagen på at ordne en hel del herhjemme - har ryddet op, vasket 3 maskinfulde vasketøj og brugt vores nye støvsuger! Den er virkelig god og hold nu op hvor er vi glade for den! (ja, Thomas bliver også glad for den, for om ganske kort tid er det hans pligt at svinge med den...) Jeg nåede skam også op i byen en tur, på biblioteket og et smut i H&M... puhh der sku jeg bare ik været gået ind! Jeg var lige ved at blive helt kuldret af alt det babytøj, de havde sat på udsalg! Det resulterede så i, at jeg lige fik købt det første sæt tøj til bettemand:




Det er en lidt større størrelse, så han kan bruge det når han bliver lidt ældre, for det har vi ikke rigtig noget af endnu og jeg kunne simpelthen ikke stå for dette fine sæt... Vi fik jo lov til at gå på rov i svigerforældrenes gemmer her i julen og min mor har også købt lidt ekstra, så vi har nok til den første tid... Nu mangler vi bare alt det andet, men det kommer nok, for vi har været super heldige med at få et lækkert gavekort i julegave til IKEA, så mon ikke det skal bruges på noget babyudstyr...

Vi mangler også lige at få styr på det her barsels-værk - det skal jo meldes både til kommune og a-kasse (for mit vedkommende) d. 3. januar, så vi har ikke meget tid tilbage at køre på... Det er lidt svært at overskue, for jeg ved jo ikke hvad der er for lidt og hvad der er for meget barsel... Ville jo helst ikke, at der går et helt år inden jeg skulle på arbejdsmarkedet, men på den anden side, så ved jeg jo heller ikke, hvordan det er at have sådan en lille en derhjemme, som skal passes og plejes... Håber på vi snart får det løst, for det er en af de ting, der virkelig kan give mig knopper af at gå og tænke over!

Nåå ja, maven skal da også lige vises frem... Den er ret stor nu (efter min egen målestok) og jeg er virkelig ved at få svært ved at skulle bøje mig ned, tage støvler på m.v. Jeg har også sagt til Thomas, at han snart skal til at hjælpe mig med at få sokker på o.lign. det griner han nu lidt af... Men her er maven, billedet er taget i dag og jeg er 30 uger og 1 dag henne i graviditeten:

fredag den 17. december 2010

Gratis goder...

En ganske stille og rolig uge har det været. Der er ikke sket det helt store udover glukosebelastningstesten. Jeg fik dog endelig bestilt nogle gratis babyboxe, som BabySam og Coop uddeler til gravide og der var bare masser af godter i. Diverse vareprøver på bleer,blespand, magasiner, brochurer, små flasker med babyprodukter (shampoo, lotion og olie), shampoo og balsam, bind og ammeindlæg til mor og andre små fine ting, man kan have glæde af, som nybagte forældre. Sådan så de ud i lukket tilstand (hvilket jeg nu hurtigt fik gjort en ende på, da Thomas så kom hjem):


Jeg fik også ringet til lægen og fik mine resultater fra testen. De var fine, så intet at bekymre sig om der. Selvom jeg nok ikke bør hoppe med hovedet først i alle julegodterne, så kan jeg måske alligevel godt have lov til at nyde det hele - med måde selvfølgelig... Nu må vi se, hvad jordemoderen har at sige til det i næste uge...

Lige til slut et lille mavebillede taget i dag, hvor jeg er 28 uger og 5 dage henne i graviditeten:


onsdag den 15. december 2010

Glukosebelastningstest nr. 2 og gave

Jeg brugte så lige det meste af min morgen og formiddag på sygehuset i går, for jeg skulle endnu engang have foretaget en glukosebelastningstest. Det var en kedelig omgang ligesom sidst og jeg priste mig lykkelig for, at jeg havde medbragt computeren... Så gik tiden da ikke så dræbende langsom. Jeg mener stadig det var spild af 2 gode timer, men det må svarene jo vise, når jeg ringer og får dem hos min læge i morgen...

Da jeg kom hjem, var det tid til morgenmad og jeg havde købt en lækker bolle, som jeg smurte og tog lidt ost på og så guffede jeg ellers også lige et par clementiner ved siden af. Jeg fik det dog ret skidt efter at have spist. Jeg blev svimmel, rystede og frøs, så jeg måtte søge tilflugt på sofaen under tæpper og der blev jeg ellers et par timer, hvor jeg fik mig en lille lur og slappede af. Derefter var jeg dog rimelig frisk igen... Sådan gik det ikke sidste gang, så jeg var en smule bekymret. Jeg snakkede med min veninde om det, som er bioanalytiker og med til at foretage sådan nogle test og hun fortalte så, at det faktisk var en meget almindelig reaktion... Så ikke noget at være bange for der. NU er jeg bare spændt på resultaterne... Tror jeg har fået lidt for hårdt til julegodterne allerede nu...

I dag har været en ren "mig-dag" - jeg mødtes med en af mine veninder ude i Aalborg Storcenter, hvor vi brugte 4 hyggelige timer på at shoppe, snakke, spise, snakke noget mere og shoppe endnu mere! Jeg fik en rigtig sød gave med hjem til spunken i maven, som Thomas også blev rigtig glad for:


Er den ikke sød! Jeg kunne simpelthen heller ikke stå for den... Vi har stadig endnu ikke købt et eneste stykke tøj selv til den lille, men vi er blevet enige om, at vi vil have det tigerdyrs-sæt vi har set i H&M, når vi kommer på den anden side af jul... Det er bare SÅ nuser!

fredag den 10. december 2010

En stille uge

Ja, der er såmænd ikke sket så meget i denne uge... Nu hvor julen for alvor har gjort sit indtog og jeg har fået ferie, så er det begrænset, hvad der er at se til. Julegaverne er jo overstået (næsten) og julekortene er skrevet færdige. Vi har ikke en eneste julefrokost at skulle til i år desværre og dagene går sådan lidt slag i slag. Jeg får rigtig julet igennem om ikke andet og danser rundt til julemusik på fuld skrue - er ganske sikker på at folk ville kigge rigtig åndssvagt på mig, hvis de så mig og maven ryste rundt herinde på gulvet...

Maven vokser... det kan vi ikke rigtig komme udenom og billedet her er taget i onsdags, hvor graviditeten er i sin 27. uge + 3 dage:

Efterhånden bliver ganske almindelige hverdagsting, så som at tage strømper og støvler på, ganske anstrengende og jeg har svære ved at bøje mig ned generelt, men det følger jo åbenbart med. På tirsdag står endnu en glukosebelastningstest for døren og jeg glæder mig ikke just... Håber ikke den viser noget alarmerende, men ved godt at jeg skal tage mig i agt for al juleslik og julebag. Det er bare en kende svært, når man ELSKER at bage og lave hjemmelavet konfekt på denne tid af året... 

Thomas har rygende travlt på arbejdet, så jeg er ganske meget alene hjemme. Jeg prøver at få tiden til at gå bedst muligt, men jeg kan altså godt mærke, at jeg bare ikke egner mig til at gå herhjemme - jeg bliver kuk af at kigge på de samme 4 vægge hele den lange dag... Jeg går derfor ture, har en julekalender at beskæftige mig med, laver julepynt, bager og smutter gerne på biblioteket eller bare op i byen for at kigge lidt. Jeg overvejer, om jeg måske ikke burde gå i gang med at læse lidt af de babybøger, vi har lånt hjem fra biblioteket, så jeg i det mindste er en smule forberedt på det, der venter os om ikke så mange måneder...

Jeg synes, at jeg i denne uge har kunne mærke, at det hele inden i mig er ved at strække sig og gøre plads til at baby og så kan vokse. Jeg var nødt til at tage en lille lur i mandags efter et besøg hos en veninde og de sidste par dage har jeg været meget rastløs og haft brug for at bevæge mig, fordi det hele har strammet lidt ubehageligt. Spunken er lige så livlig som han hele tiden har været og det er jo kun godt. Thomas siger, at han er meget livlig om natten også, men når jeg først sover, så mærker jeg altså ikke særlig meget. Det er faktisk kun når jeg skal vende mig, at jeg godt lige kan mærke lidt. Så på det punkt har jeg skisme også været heldig...

Nu er der jo ikke mere end 14 dage tilbage til juleaften og jeg glæder mig som et lille barn! Jeg glæder mig til at være sammen med familien og hygge, spise god mad og snakke. Jeg savner jer allesammen derhjemme og ser frem til et par rigtig hyggelige juledage...

lørdag den 4. december 2010

Barnevogn...

Sikke en jungle at bevæge sig ud i! Er bare Så glad for at vi tog imod hjælp fra en rigtig sød ekspedient, for nu har vi fået rigtig god vejledning og valgt vores barnevogn, som allerede er bestilt hjem hos Ønskebørn... Der er 10-12 ugers leveringstid på sådan en vogn, så det var et godt tidspunkt, vi kom af sted på i dag og så er det den første ting, der kan krydses af "indkøb til baby"-listen. Ikke en helt billig vogn, når der både kommer lift, specielt stel med punkterfri dæk, regnslag og fluenet oveni prisen, men alt i alt er vi godt tilfredse og sikre på, at vi ikke kommer til at fortryde vores valg...

Vognen vi har valgt er en Emmaljunga Big Star Supreme:


Jeg havde egentlig sat mig for, at vi skulle have en combi vogn, der kunne laves om til klapvogn senere, men da babyen ikke kan ligge særlig længe i barnevognsdelen, fordi den ikke er så stor og sådan en vogn ikke er godkendt som sovevogn hos mange dagplejere, så kunne jeg godt se, at det ikke var særlig smart at vælge sådan en vogn.

Før jeg kiggede combi vogne havde jeg faktisk forelsket mig i lige netop den model, vi har valgt - det var også den Thomas pegede ud, da vi stod i butikken, som den han bedst kunne lide og det helt uden, at vi havde snakket om det hjemme fra. Faktisk så vi os varme på modellen i hvid/brun læder, men var bange for, at den ville blive for svær at holde pæn, så vi gik med modellen i farverne på billedet, sort med en rød stribe.

Ellers sker der ikke det helt store. Vi går og forbereder os til julen lige så stille og roligt og maven vokser stødt... Billedet her er fra d. 3/12-2010, hvor jeg er 26 uger og 5 dage henne i graviditeten:


Baby er stadig virkelig aktiv, der går ikke en dag, hvor jeg ikke mærker ham, uden at jeg behøver at gøre noget for det. Han skal nok selv gøre opmærksom på, at han er der, så det må da været et godt tegn... Han reagere helt vildt, når vi sætter musik til maven i høretelefoner og når Thomas nusser maven ved sengetid. Jeg er spændt på at se, hvordan han reagere på den sukkerbelastningstest jeg skal have taget d. 14 december - jeg synes jo ikke, det er det slemmeste i verden, men er lidt bange for, at han får noget af et sukkerchok... Krydser fingre for, at alt er som det skal være og så må jeg ellers bare holde lidt igen med juleslik og småkager...

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...