tirsdag den 19. oktober 2010

Hvad gemmer sig derinde?


En lille dreng blev svaret...
Vi var til MD-scanning i går eftermiddags og selvom den bette gut ikke var synderligt samarbejdsvillig, så fik scanningsjordmoderen alligevel det, hun skulle bruge og det eneste han godvilligt ville vise frem var den lille tap... 

Han vokser, som han skal og har allerede en kampvægt på hele 326g, hvilket ikke er meget i faderens øjne, men nu har han også lige nogle måneder at vokse på endnu... Vi fandt også ud af at han er en værre lille puttegøj, han gemte sig helt inde bagved blæren og havde virkelig slet ikke lyst til at posere for "kameraet" - han er virkelig sin fars søn!

Men hold fast, hvor er det rart endelig at have et køn på den lille spire at forholde sig til, i stedet for at gå og kalde barnet for den... Nu skal vi til at snakke drengenavne og har allerede nogle stykker i spil... måske skal det være en overraskelse for alle, hvad den lille skal hedde helt frem til barnedåben... Er det for ondt???

Vi er også begyndt at snakke om barnevogne, det er jo et rimelig vigtig ting og vi vil rigtig gerne vælge rigtigt uden at skulle betale en bondegård for sådan en tingest... Ja og så fandt vi også lige ud af, at der er syg lang leveringstid på nogle af modellerne - op til 16 uger! Det er jo længere leveringstid end der er på brudekjoler!!! Jøsses... så det er ikke for sent at komme ud og få testet nogle stykker, men alle de gode steder med barnevogne ligger jo i city syd eller længere ude, så det skal vi lige planlægge os ud af...

Men fra nu af er vores nye ynglingsfarve grøn! Ikke babyblå eller lyseblå, men GRØN eller en meget mørk blå - kongeblå er at foretrække i så fald... i hvert fald når det kommer til vores lille søn... Han kan godt være en nusertrold, selvom han ikke lige er i den traditionelle lyseblå babyfarve... Uhh glæder mig helt til at skulle ud og kigge på en smule babyrelaterede ting... Det har vi slet ikke gjort endnu og jeg har fået forbud mod overhovedet at købe noget endnu selvom Thomas selv kom hjem med en tigerdyrs bamse i sidste uge... hvad sker der lige for dobbeltmoralen der... 

Nu glæder vi os bare til at få vores lille søn til verden - forventet ankomst 6. marts 2011 - altså om 151 dage...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...