2. jordemoderbesøg og familieweekend

Tja... bloggen skriver jo ikke sig selv, så jeg må hellere komme med en lille opdatering. Der er jo sket en smule siden sidst. 

I onsdags (d. 27. oktober) stod der en tur hos jordemoderen på dagsordenen... Vejret viste sig ikke just fra sin bedste side, men hvad kan man forvente sig på denne årstid. Jeg trak overtøjet godt op omkring ørerne, skuttede mig under paraplyen og priste mig lykkelig for, at der kun er ca. 3 minutters gang hen til jordemodercentret. Jeg skulle ikke vente længe efter ankomsten på at blive kaldt ind og i dag var det en anden bisiddende jordemoder, som deltog ved siden af min "jordemoder i lære". Vi snakkede om hvordan sidste scanning var gået, om det at mærke liv, hvilket jeg har gjort i godt og vel 3 uger nu (han er en aktiv lille laban, når det lige passer ham...) og om amning. Fik stukket en del brochurer i hånden igen (tror snart jeg kan starte mit eget minibibliotek med alle de små hæfter!) denne gang om amning, fødsel og smertelindring ved fødsel... hmm så de indrømmer altså, at det er ret smertefuldt at føde... ja, selvfølgelig havde jeg da regnet ud, at det ikke er en dans på roser at presse en baby på størrelse med en mellemting mellem en fodbold og en håndbold ud, men det har jeg bestemt ikke tænkt mig at skulle bekymre mig om allerede på nuværende tidspunkt! Er ganske sikker på, at det bare ville gå mig mere på end gavne og der er trods alt 18 uger at løbe på endnu... Det skal jeg nok blive konfronteret med tidsnok. 

Jeg røg også lige en tur på briksen, hvor jordemoderen mærkede på hvor stor livmoderen var blevet (lige en finger over navlen) og så fik jeg lov at høre hjertelyd! Vores lille dreng har et stærkt hjerte, der bare slår derudaf og så sparkede han også lige til apparatet en gang, bare for lige at gøre opmærksom på sig selv... BØLLE!

Jeg kom ned fra briksen, bare for at gå en tur over på vægten. Jeg har med vilje ikke nogen badevægt herhjemme, for jeg er overbevist om, at jeg ikke ville få noget godt ud af at have sådan en stående nu, hvor jeg bare vokser derudaf.... Det var dog en glædelig overraskelse, at stå op på vægten nede hos jordemoderen. Jeg har kun taget 2½ kg på fra min før-graviditetsvægt... Jordemoderen roste mig rigtig meget og synes det var super flot taget i betragtning af, at jeg er over halvvejs gennem graviditeten, så jeg skulle bare holde ved det!

Næste besøg hos jordemoderen blev planlagt til d. 22. december, så det må lige blive en del af julehyggen. Desværre tror jeg ikke Thomas kan få fri til at komme med denne gang heller, men det er der jo så ikke så meget at gøre ved. Det er super ærgerligt, men sådan er det jo, når man står i butik...

Ellers er ugen gået med forberedelser til familiebesøget i weekenden. Min svoger kom allerede torsdag og lørdag morgen havde vi svigermor og svigerfar til morgenmad. Det var bare SÅ hyggeligt! Derefter havde jeg lige en time til at gøre kagen færdig i (kagen til svigerbedstes fødselsdag) og så blev vi hentet lidt i et til frokost. Menuen stod på tunsalat, ostebøffer af en eller anden art med salat til og så blev kagen indtaget til dessert. Vi var så mætte at vi kunne trille derfra igen! Om aftenen fulgte vi svoger til toget og så gik vi ellers kolde ved hver vores computer! Vi gik i seng omkring kl. 23, hvor i huskede at sætte uret en time tilbage og jeg sov skisme helt til kl. 8.40 i dag! Var dejligt veludhvilet og smuttede ind for at hente Sallings julekatalog med ind i sengen, hvor det blev nærstuderet indtil Thomas vågnede omkring kl. 10. Dagen er blevet brugt på sofaen med at lave madplan til næste uge, se serie og så var vi lige et smut nede og handle ind. En rigtig god og tiltrængt hyggedag.

Indlægget skal lige sluttes af med et billede i dag. Det er efterhånden nogle uger siden sidst, så her kommer maven, som den ser ud i dag, hvor graviditeten er i sin 22+0 uge.

Hvad gemmer sig derinde?

En lille dreng blev svaret...

Vi var til MD-scanning i går eftermiddags og selvom den bette gut ikke var synderligt samarbejdsvillig, så fik scanningsjordmoderen alligevel det, hun skulle bruge og det eneste han godvilligt ville vise frem var den lille tap... 

Han vokser, som han skal og har allerede en kampvægt på hele 326g, hvilket ikke er meget i faderens øjne, men nu har han også lige nogle måneder at vokse på endnu... Vi fandt også ud af at han er en værre lille puttegøj, han gemte sig helt inde bagved blæren og havde virkelig slet ikke lyst til at posere for "kameraet" - han er virkelig sin fars søn!

Men hold fast, hvor er det rart endelig at have et køn på den lille spire at forholde sig til, i stedet for at gå og kalde barnet for den... Nu skal vi til at snakke drengenavne og har allerede nogle stykker i spil... måske skal det være en overraskelse for alle, hvad den lille skal hedde helt frem til barnedåben... Er det for ondt???

Vi er også begyndt at snakke om barnevogne, det er jo et rimelig vigtig ting og vi vil rigtig gerne vælge rigtigt uden at skulle betale en bondegård for sådan en tingest... Ja og så fandt vi også lige ud af, at der er syg lang leveringstid på nogle af modellerne - op til 16 uger! Det er jo længere leveringstid end der er på brudekjoler!!! Jøsses... så det er ikke for sent at komme ud og få testet nogle stykker, men alle de gode steder med barnevogne ligger jo i city syd eller længere ude, så det skal vi lige planlægge os ud af...

Men fra nu af er vores nye ynglingsfarve grøn! Ikke babyblå eller lyseblå, men GRØN eller en meget mørk blå - kongeblå er at foretrække i så fald... i hvert fald når det kommer til vores lille søn... Han kan godt være en nusertrold, selvom han ikke lige er i den traditionelle lyseblå babyfarve... Uhh glæder mig helt til at skulle ud og kigge på en smule babyrelaterede ting... Det har vi slet ikke gjort endnu og jeg har fået forbud mod overhovedet at købe noget endnu selvom Thomas selv kom hjem med en tigerdyrs bamse i sidste uge... hvad sker der lige for dobbeltmoralen der... 

Nu glæder vi os bare til at få vores lille søn til verden - forventet ankomst 6. marts 2011 - altså om 151 dage...

Lørdag og IKEA

Så er endnu en uge næsten gået med hastige skridt... Vi når ikke så meget i hverdagene, når Thomas nu har de arbejdstider, han har, men så må vi tage revanche om lørdagen. Det betød så, at dagen i dag gik med en tur i IKEA efter de ting, som vi ikke kunne have i lillebrors bil (hylder, spisebord, skoreol m.v.) ja og så smuttede vi da også lige i Bilka, nu hvor vi var i den del af byen. Kakao på tilbud og ovnkartofler og så vi fik købt en smuk spisebordslampe. Nu skal vi bare have det hele op at stå, så vi kan få alle de dumme flyttekasser af vejen!

Nu er tiden også kommet, hvor maven er blevet så stor, at den ikke rigtig kan være i så meget af det almindelige tøj, jeg har i skabet. Derfor investerede jeg i en ordentlig bunke ventetøj forleden og har fået små portioner dumpende ind ad døren hele ugen. Det har været fantastisk endelig at få noget tøj, som faktisk passer og som man ikke ser helt dum ud i... Nu skal jeg faktisk bare have et par sorte lange støvler, nogle uldne strømpebukser og så tror jeg nok, at jeg og maven klarer os igennem vinteren. 

På mandag skal vi ud og scannes for anden gang... Vi er ovenud spændte på om det er en lille dreng eller pige, der gemmer sig derinde og om den lille overhovedet vil samarbejde nok til, at vi også kan få det at se... Jeg har mærket liv for første gang i denne uge... den lille er ret aktiv og det føles meget spøjst, men jeg har efterhånden vænnet mig til, at der er lidt ekstra gang i den derinde... Maven ser sådan ud i uge 19+6 og med passende ventetøj på:

Bloggen ikke længere kun om mad...

Vi ved jo, at der er en masse nysgerrige sjæle derude i cyberspace, som følger med i vores blog og vi har derfor også besluttet, at vi gerne vil indvie jer i vores forestående familieforøgelse.

Vi venter jo en lille spire til marts næste år. Det er også begyndt at kunne ses nu, så realiteterne er efterhånden ved at gå op for os. Det hele er super spændende og nyt men lige nu går vi bare og venter. Venter på at det bliver tid til den næste scanning, næste besøg hos jordmoderen og lægen, så vi kan få endnu mere at vide om vores baby - ikke mindst kønnet. Det er svært at vente og svært at blive ved med at kalde den lille voksende klump inde i maven for en den, for nu må det da være andet end intetkøn. 

Vi går da også og små gætter på, hvad det er for en lille en vi har i vente, men vi bliver jo glade uanset. Det er nu lidt sjovt, men bliver også rart at få det at vide, for så er det så meget nemmere at planlægge fremad og vi kan få sat navn på den lille... Men vi må vente 15 lange dage endnu og det kan ikke gå for stærkt!

Graviditeten er nu i sin 18. uge og maven ser sådan ud:

Nu har bloggen officielt fået et nyt emne, så familie og venner langt fra også kan følge vores glædelige stunder hjemme foran skærmen. Det er stadig vores blog og vi vil stadig fylde den med brunchoplevelser og film godt krydret med baby... Så håber vi ikke, at vi skræmmer nogen væk på den konto...

Tilbage på Klostertorvet

Vi vendte på denne kolde og grå efterårsdag med fryd tilbage til Klostertorvet for at nyde en lækker brunch og vi må erkende, at det bliver kun bedre for hver gang man kommer der. Prisen er den samme, juicen var større og maden var simpelthen intet mindre fabelagtig. Det var faktisk bedre end den første gang vi anmeldte brunchen hos Klostertorvet, maden var rygende varm og der var kælet for det hele! Der var ikke for meget og ikke for lidt, det var lige tilpas og vi trillede derfra veltilfredse og stop mætte! Betjeningen var som altid i top og atmosfæren var fantastisk! Det summede af liv og hygge, det er Klostertorvet når det er bedst!

Vi kan ikke give mindre end topkarakter for denne dejlige oplevelse! 

Vores bedømmelse: *****

Brunch på Vesterå tilbage i Juli

Puhh det er efterhånden nogle måneder siden vi var på Vesterå, men jeg faldt lige over vores noter fra besøget midt i al vores flytterod og tænkte, at det måske var på tide at få opdateret bloggen.

Café Vesterå er en af de caféer, jeg har besøgt en del gennem min studietid. Det er en af Aalborgs mest populære caféer, hvilket man også kan se på besøgstallet. Det er fx praktisk talt umuligt at få et bord fredag og lørdag aften uden at have lavet reservation i forvejen, så et eller andet må jo være godt ved dette sted...

Vores besøg var i slutningen af juli og vi kom på et tidspunkt, hvor der ikke var pakket med gæster. Vi fik en god modtagelse og valgte selv bordet, hvilket vi fortrød en smule, da vi egentlig kom til at sidde i en meget mørk krog uden særlig meget lys. Det var en lille krog vi kom til at sidde i, hvilket også betød, at det var lidt svært at komme rundt og havde man først sat sig, var det ikke til at komme ud igen.

Bordet var ret lille, hvilket det jo også skulle være, for at kunne være der, men skulle vi have siddet en mere ved det, havde det virkelig ikke kunne lade sig gøre med at have drikkevarer og tallerkener til alle på det. Ellers var indretningen meget tiltalende og hyggelig. Atmosfæren var meget laid back. Musikken havde en tilpas højde, der hvor jeg sad, men Thomas kunne knapt høre det på den anden side af bordet... Væggene var prydet af diverse værker fra aspirerende kunstnere, nogle af dem super fede og inspirerende.

Da vi havde fundet os tilrette fik vi nogle rigtig fine og søde menukort udstukket. Vi besluttede os ret hurtigt og så var det bare at vente på betjening... og vi ventede... og ventede og... Der gik nok 10-15 minutter fra vi fik kortene til en tjener kom for at tage imod ordren. Han var nu  meget sød og imødekommende og vi bestilte to friskpressede appelsinjuice (som kostede 42 kr!!!!) og Vesterå Brunch, hvilket jeg kan se på hjemmesiden var lidt anderledes (det var prisen også), da vi fik den.

Vores brunch indeholdt ikke humus og grissini men en lun leverpostej mener jeg, det var. Drikkevarer kom ret hurtigt og maden ret hurtigt derefter.

Fin så tallerkenen da ud men det første Thomas sagde var; "hvor er mine æg!" Der var alt for lidt scrambled eggs efter vores mening, de var kolde, men havde trods det en god smag. Manden peb også lidt over, at der var purløg på hans bacon, det var han bestemt ikke tilfreds med, men ellers var det ok.

Juicen til 42 kr. var et stort glas, men der var puttet så mange isterninger i, at det fortyndede juicen ret meget, hvilket var en skam. Ellers var drikkevarerne generelt ok.

Salat var der til gengæld så rigeligt af. Vi var ikke vilde specielt imponerede med den, der var rødløg i (som vi kun nyder i forbindelse med broccolisalat) og en eller anden sær balsamico dressing sprøjtet ud over. Det var slet ikke i vores smag og vi sad faktisk bare og løskede nødder og croutoner ud af den til sidst...

Herefter gik vi i krig med frugten på tallerkenen: vandmelon, honningmelon og ananas. Thomas var heldig med 3 ud af 3, hvor jeg synes at min vandmelon simpelthen var så umoden, at den smagte af vand...

Turen gik videre til skinkesalaten, som var hjemmelavet og virkelig lækker! Leverpostejen var desværre ikke noget at prale af og champignonerne på toppen var alt for slatne og fra glas! Vi kastede os glubske over pandekagen, som var super lækker, men jeg havde faktisk foretrukket sirup til i stedet for jordbærmarmeladen, som Thomas svor var fra den gamle fabrik... Den græske yoghurt var virkelig lækker, det var en rigtig god frugtsirup, de havde lavet til og en ren nydelse.

Tilbage på tallerkenen var så et stykke emmentaler og Serrano skinke og en hashbrown. Skinken var som altid god og jeg kunne godt lide afvekslingen af osten i stedet for en kedelig mild børneost. Thomas synes nu at det var en smagløs ost, men brødet gjorde, at det kunne spises... Hashbrownen var virkelig ikke noget at prale af efter min mening. Den var taget lige ud af en pose og smuttet i ovnen - jeg manglede faktisk bare sovs og kød til og mindede faktisk mere om Rösti end en reel hashbrown. Thomas kunne nu godt lide den og hvad kan jeg sige andet end, hver sin smag...

Prisen for dette måltid blev for 2 personer i alt 292,- kr.

Vores bedømmelse: (toppoint = 5 stjerner)

Atmosfære: *** - egentlig lagde det hjørne, hvor vi satte os, op til, at atmosfæren kunne være rigtig god og hyggeligt, men fordi det var mørkere deroppe end først antaget og musikken ikke var så høj, at den kunne høres andre steder end der hvor jeg sad, så bliver det ikke til mere end tre stjerner.

Maden: *** - Maden vurderede vi til en treer. Det kunne ikke blive til mere, da der efter vores mening var for lidt af nogle ting og for meget af noget andet og det hele virkede sådan lidt halvhjertet. Nogle ting var der kælet for med smag og sammensætning mens andet bare var kastet sammen. Helheden blev derfor ikke vildt imponerende, men ok.

Betjening: **** - her var det faktisk kun ventetiden til at starte med, der talte ned. Ellers var servicen god og betjeningen imødekommende og på det punkt fik vi en god oplevelse hos dem.

Pris: *** - prisen er ikke meget anderledes end hvad de fleste andre brunch udbydere i byen tager for deres brunch. Det var i den billigere ende, men det kunne desværre også smages på kvaliteten af maden. Når en juice koster 42,- kr. så har den altså også bare at smage derefter og det gjorde den slet IKKE, så på det punkt var det noget dyrt. 

Overall bedømmelse: *** - alt i alt var vi ikke voldsomt imponerede. Vi havde ikke de store forventninger til maden og den var ok, men ikke mind blowing. Café Vesterå er klart et besøg værd, men jeg vil nok ikke bestille deres brunch igen... altså det skulle måske lige være for at smage de nyeste ting på tallerkenen...