torsdag den 16. november 2017

4 år - jeg kan selv!

Theresa fyldte 4 år tilbage i august (hvis du har lyst, kan du læse mere om fejringen her) og med 4 år, følger åbenbart også selvstændighedsfasen - og meget mere!


Theresa tager nogle store ryk for tiden. Hun ytre ofte "jeg kan selv", når man tilbyder hende en hjælpende hånd, og når det så ikke går helt så let, så brøler hun af afmagt. Vi forsøger at støtte godt op om hende, hjælper hende til at prøve igen og så går det som regel fint og uden alt for store frustrationer som resultat.

Hun har altid været en pige med krudt i måsen, elsker at være ude og har virkelig svært ved at sidde stille og bevare koncentrationen om noget i længere tid ad gangen. Det kan vi også mærke ændre sig nu. I børnehaven kan hun nu sidde og producere store perleplader en hel eftermiddag og derhjemme har hun fået interesse for at lave armbånd og halskæder med fine perler. Alt sammen til stor glæde for den kreative mor her...



Heldigvis vil hun også stadig gerne hjælpe til og være med i køkkenet og det nyder vi begge godt af. Vi fejre ikke Halloween hjemme hos os, men vi måtte alligevel lige producerer nogle spøgelseskys. Theresa og jeg var på tur i Aalborg sidste år omkring Halloween, hvor Salling havde lavet spøgelses kyskager og hun elskede dem! Det havde de så ikke i år og hun ville bare SÅ gerne have spøgelseskys. Og hvad gør man ikke for sit barn... Hun hjalp selv til og resultatet blev accepteret.


Noget nyt er også, at den lille frøken er begyndt at bede om at få legekammerater med hjem. Det har vi ikke været vant til i forhold til Elias, men Theresa vil virkelig gerne, så vi børn nok tage os sammen og få sat nogle legeaftaler i stand for pigerne, når de nu så gerne vil. Det må blive en blid start, da jeg ikke er helt klar til de der legeaftaler...


Jeg ved at det er en kliché, men tiden går alt for stærkt! Jeg kan ikke følge med og jeg er lidt bange for, at før jeg får set mig om, så er hun klar til skole, på vej til at blive teenager og lige pludselig flytter hun også hjemmefra... Det er alt sammen lettere frygtindgydende for mig!


onsdag den 18. oktober 2017

Ny hverdag med et skolebarn

Nu er det efterhånden et par måneder siden Elias blev skolebarn. Det var stort! Både for os, men bestemt også for ham selv. Han var så klar til at begynde i skole og han havde glædet sig i lang tid.

Vi lagde langsomt ud med opstart i DUS de første 14 dage, inden den officielle første skoledag 10. august. Det var lidt med nerverne uden på tøjet, vi kørte af sted til skolen, for hvordan ville han nu tage det hele med nye rutiner, faste rammer, mindre leg og hvordan ville det gå med det faglige...

Det var en god første skoledag, men også ret speciel. Elias er den yngste i klassen, hvor de er 5 drenge. I K-klasserne er de ikke opdelt efter alder, men efter evner, hvilket betyder, at de godt kan gå i den samme klasse flere år i streg.

Vi startede med fælles morgenmad. Dernæst fortalte vi lidt om hinanden, fik set Elias' arbejdsplads og kigget lidt på de skemaer og hjælpe-værktøjer, som de bruger i stor stil og med gode resultater. Børnene skulle prøve at løse lidt opgaver fra deres kasser, mens vi var der og vi sluttede af med, at hjælpe Elias med at lave en dækserviet, som skulle bruges hver dag til frokost.









Vi tog af sted igen efter et par timer og børnene fortsatte med en almindelig skoledag.


Vi havde lidt udfordringer til at begynde med, da DUS blev til skolegang, men alt i alt ELSKER Elias at gå i skole og spørger ofte i weekenden, om han ikke nok må komme i skole. Han kan blive ret sur på mig, når jeg siger, at vi har weekend eller ferie og at der ikke er skole igen før om mandagen...

Elias klarer sig rigtig godt bogligt, hvor han er over niveau både i dansk, engelsk og matematik. Han har længe været rigtig god til tal og bogstaver (både på dansk og engelsk) Han er dog udfordret på det sociale, han har svært ved at udsætte sine egne behov og har generelt brug for ret meget voksenstøtte gennem skoledagen. Han elsker også at være fysisk og blive udfordret (han er en rigtig lille konkurrence gut) så vi er heldige med, at skolen også gør rigtig meget ud af, at børnene er aktive. De tager ofte på udflugter, hvor børnene kan få mulighed for at røre sig, men de gør også meget ud af at få visualiseret det, de lærer om, når de sidder på skolebænken. I sidste uge afsluttede de et temaforløb omkring de vilde dyr i Afrika, hvilket blev rundet af med en tur i zoo, så de kunne se de dyr, de havde lært om henne i skolen. Derudover har de svømning en gang om ugen og det er nok det Elias ser mest frem til i løbet af ugen også selvom det er svært at skulle fra svømmehallen og tilbage på skolen, når svømmetimen er slut...

Det er gået over alt forventning og vi er så glade for, at han er glad for at gå i skole! Det viser jo bare med alt tydelighed, hvor meget det betyder, at man får det helt rigtige skoletilbud til sit barn. Og det må vi jo sige, at det har vi. Elias er lige blevet genvisiteret til skoleåret 18/19, hvilket vi er ovenud lykkelige for. Jeg er bare rigtig ked af, at der skal sådan en visitering til hvert år. Men så sætter vi stor pris på, at Elias er kommet på en skole, hvor de er så gode til at advokere for hvert enkelt barn og sætte deres behov på spidsen, så det kan lykkes med den gode skoleplacering...

søndag den 15. oktober 2017

Mine kreative små...

Når jeg selv besidder en ret stor mængde af kreativitet, kan jeg ikke sige mig fri for, at det også smitter af på mine børn. Jeg elsker, at de har lyst til at følge mors skøre idéer og de kommer ofte, når jeg er alene med dem begge på én gang og vejret ikke fordre til at komme uden for eller hvis de bliver trætte af at se den samme film for 117. gang.

Denne idé opstod, da vi i flere uger havde set Vaiana på repeat og jeg var i gang med at lave forberedelser til Theresas fødselsdag og egentlig er det noget jeg har med helt tilbage fra min egen barndom, hvor vi lavede "fiskekasser", huse og lignende i gamle papkasser, som min mor havde til overs...

Jeg udstyrede begge børn med maling og pensler og fortalte at temaet var "under havet". Derudfra måtte de selv vælge, hvad de gerne ville lave i kassen... Elias gik med Svampebob firkant og Theresa valgte meget klassisk at det skulle være Ariel i hendes kasse...

Først malede de kasserne indvendigt. Så skulle de tørre og altimens kunne vi så lave udsmykningen.




Elias gik stærkt til opgaven med god fantasi og fantastiske evner til at få det hele til at komme til live med sine tegninger. Theresa fik sin bror til at tegne en krabbe og valgte så et klistermærke fra skabet, som hun satte i sammen med en smule anden udsmykning...



Jeg er selv ret overrasket over hvor godt det blev. Det er ikke sidste gang, vi laver kasser sammen. Det kan være, at de kan overtales til at lave julekasser, når den tid kommer om ikke så længe...
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...